onsdag den 27. maj 2015

Lidt om vejret og sandstormen...

Jeg har allerede snakket en del om vejret, især fordi det har været en kold og blæsende start på sæsonen. Det er heldigvis ved at blive bedre, dog med undtagelser. Dem vender jeg tilbage til! De fleste dage er solen fremme og varmer godt. Vi nærmer os de 30 grader og det begynder at ligne sommer. Om aften er vi dog stadigvæk på de køligere temperaturer. De fleste nætter er den nede på 17-18 grader, hvilket er ret koldt.

Forleden havde vi et kæmpe regnskyl. Det blæste, regnede og tordnede. Da vi vågnede næste morgen, var alt dækket i rødt mudder. Vi havde altså fornøjelsen af sandstormen fra Sahara, som har hærget middelhavsområdet den seneste uge. Man kan stadigvæk mærke sandet i luften, hvilket betyder at flere af os har lidt kvalme, hovedpine og føler os utilpasse. Det er ikke alvorligt, man kan bare mærke det. Indtil videre skal man også lade være med at røre ved noget og sætte sig på bænke og stole med lyst tøj for alt er støvet!

Nu glæder jeg mig bare til at skyerne forsvinder og solen igen titter frem, hvilket gerne skulle ske indenfor et par dage :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar